Kjøbenhavnsmesterskaberne for træbåde 2011

Årets kapsejlads blev afviklet i god vind 6-9 m/s mest fra SSW i tørvejr trods de dystre vejrprognoser og med 15 både til start.

Start på læns og alle kom flot afsted. Først ved den røde bøje Bombus, Ursa, Oui Oui og Corinna. De øvrige rundede i et stort felt, hvor der kæmpedes hårdt om placeringerne. På bidevind mod øen hvor Oui Oui og Corinna tog teten efterfulgt af Ursa, Bombus og Marie. Mod nordbøjen på halvvind med nogenlunde samme stilling og derefter mod den røde bøje ved indsejlingen til kronløbet. Og så kom problemerne.

Corinna var først ved de 2 røde bøjer (hvor banen var lavet så den nordligste af de 2 bøjer skulle rundes). Klaus og Trixie Bo var dog i tvivl om hvilken af bøjerne og tog for en sikkerheds skyld den sydligste - man er vel foran. Resten af feltet rundede herefter alle den sydligste bøje da ingen ville årsag til forkert sejlads. Bagefter mente de fleste at positionen på bøjen var korrekt - andre at det var den sydlige - og nogle få at det var midt imellem.
Næste år vil bøjen kun være angivet som den nordligste bøje af de to røde bøjer.

Feltet gik herefter mod øen på halvvind og tilbage mod den normale mållinie ved tippen. Her var Ove og Lene placeret og tog mange flotte billeder og konstaterede, hvornår de forskellige både truttede i forhold til mållinien. !!

Ny københavnsmester for hurtige både blev en velsejlende Corinna. Marie som sædvanlig hos de store både og fantastiske Ursa som blev kjøbenhavnsmester igen hos spidsgatterne. Hos folkebådene blev Påfuglen en flot Kjøbenhavnsmester og hos de små både Randi som kom ind i en flot tid lige efter de førende.

En ny folkebåd F D537 69´eren med John Franijeur fik en flot debut.

Sidst en stor tak til Henrik Effersøe og Catja Beck-Berge for at arrangere et flot kjøbenhavnsmesterskab samt tak til Jørgen Jensen for at skaffe mange fine sponsorpræmier.

Resultater

Hurtige både

Plac. Båd
Sejltid
Respit
Ber. tid
1 NK D8 Corinna
1.52.04
33,45
2.25.49
2 6 D15 Oui Oui
1.53.49
35,46
2.29.37

Store både

Plac. Båd
Sejltid
Respit
Ber. tid
1 H D87 Marie
1.56.34
35.48
2.32.22
2 S33 Glory
2.07.45
43.53
2.51.38 

Spidsgattere

Plac. Båd
Sejltid
Respit
Ber. tid
1 A45 Ursa
1.55.33
31.30
2.27.03
2 S45 Bombus
1.58.02
32.15
2.30.17
3 S38 D35 Anne-Lise
2.01.30
30.00
2.31.30
4 A10 Ebana
2.07.24
26.03
2.33.27
5 S45 D19 Kiva
2.05.40
30.00
2.35.40
6 Ex 38 Skjald
2.08.25
28.30
2.36.55
7 K25 S27 Abelone
2.09.50
28.30
2.38.20

Folkebåde

Plac. Båd
Sejltid
Respit
Ber. tid
1 F D59 Påfuglen
2.00.58
21.33
2.22.31
2 F D463 Isfugl
2.02.58
21.33
2.24.31
3 F D537 69´eren
2.08.54
21.33
2.30.27

Små både

Plac. Båd
Sejltid
Respit
Ber. tid
1 Randi
2.00.10
22.30
2.22.40