Nej, det kan du ikke, men du kan være med! Vi arbejder med en uformel struktur, de aktive bestemmer, hvad der skal ske. Men vi har hverken medlemmer, paragraffer eller formand.
Kjøbenhavnske Træsejlere er en underafdeling af Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer, DFÆL. Og her kan du melde dig ind.
Se mere på DFÆL's hjemmeside.
Vi der sejler ældre træbåde er en minoritet på havnene. Gennem Kjøbenhavnske Træsejlere kan du komme i kontakt med andre træbådsejere og få gode råd til vedligehold m.v. Vores ambition er at skabe et godt miljø for træbådsfolket i københavnsområdet.
Vores hovedaktivitet er torsdagssejladserne, der tælles sammen og bliver til det årlige Øresundsmesterskab. Desuden afvikler vi Kjøbenhavnsmesterskabet for Træbåde i juni måned og Hveen-turen i august. Klik til venstre for flere oplysninger om arrangementerne..
Har du lyst til at være med, så hold dig ikke tilbage for at kontakte os.
Torsdagssejladserne er bestemt ikke kun for øvede kapsejlere. Her er også plads til dig, der aldrig har prøvet den slags før, og som mest sejler for nydelsen.