Kapsejladsen til Kyrkbackan, Hveen blev afviklet i flot vejr og med SSW vinden ind fra agten. Turen havde rekord-deltagelse af 16 både heraf 12 i kapsejladsen.
Starten gik i adstadigt tempo – formodentlig med tanke på det lange stræk som ventede forude. Skjald kom bedst afsted i venstre side af banen og Ursa var først i højre side. Begge fik hurtigt spileren op og kapsejladsen var igang. Vinden var omkring 7 m/s. og alle sejlede godt til. Overaskende sejlede de både uden spiler næsten lige så hurtigt som bådene med spiler. Omkring Skovshoved faldt vinden og bådene med spiler Skjald, Ursa, Marie og Abelone trak fra.
Ebana valgte hurtigt at gå ud i strømmen mod øst, hvor der desværre viste sig at være mindre vind, og båden gled lidt bagud. Hos folkebådene fik Diana først et lille overtag over Mumi, som herefter begyndte at sejle stærkt. Mumi fik indhentet Diana og kom lidt forbi inden Ove med en hurtig manøvre mod øst og ud i strømmen fik det afgørende forspring.
Helt i front forsøgte Ursa og skære ind bag Skjald for at stjæle vinden – men der var intet at gøre – Skjald kunne ikke hentes idag og var først i mål af alle foran Ursa og Marie. Næste båd Abelone blev ført af Danmarks højst dekorede træsejler – Folmer. De to næste både var Bel Ami og Bombus, hvor Henrik som alene-sejler lige fik vredet båden først over mål-linien. I hurtig rækkefølge kom bådene herefter først med Nirvana, Diana, Mumi, Glory, Ebana og tilsidst
den lille BB11´er Bergliot som idag måtte sejle fuld bane.
Alle sejlede forbi dommerbåden “Modesty” som på trods af megen gyngeri fik taget flotte billeder af alle bådene og som senere blev solgt for 50 kr til støtte for KTS.
Bådene som ikke deltog i kapsejladsen var Passat, La Mer, Sølve og Sally.
Vel ankommet til Hveen og liggende uden på 4-5 både – hvor de inderste efter nogle timer skulle afgå – blev den første tid benyttet til omrokeringer. Herefter var der Øl-smagning som var sponsoret af Refsvindinge Bryggeri. Hurtigt var der enighed om at Ale no.16 var den bedste, hvilket ikke er så underligt, da denne øl både er kåret til danmarks bedste i 1997 og verdens trediebedste øl i 2000.
Så gik turen mod Sct Ibb´s kirke flot beliggende på bakketoppen lige ovenfor havnen. Her fik vi lidt at vide om kirken m.m. Den ældste del af kirken var opført af hollandske sildefiskere i 1200 tallet. Cecilia fra Mumi sang herefter opera i kirken fuldstændig fantastisk, så ikke et øje var tørt med smukt akkompagnement af Eva og Michael fra Passat. Slutteligt bød Folmer på et flot nummer med klarinetten og vi kunne gå opstemte mod havnen igen.
Henrik var som sædvanlig en fantastisk toastmaster med sang og bankospil, hvor overskuddet igen gik til KTS. Grillaftenen foregik et noget forblæst sted, men med hyggelig stemning.
Næste dag foretog Henrik og Catja præmieuddeling, hvor alle deltagere blev præmieret og med en særlig kraftfuld applaus til Skjald med Per, Hans-Henrik og Geert, derefter gik næsten alle en dejlig gåtur hen over Hveen, inden bådene sejlede hjemad i noget nær perfekt sejlvejr i vestenvind.
Et kæmpe tak til arrangementskommiteen Henrik, Anja, Anders og Catja for et stort arbejde med at gøre turen til en hyggelig begivenhed.
Resultater
Store både
Plac. | Båd |
Sejltid
|
Respit
|
Ber. tid
|
1 | H D87 Marie |
2.05.35
|
35.48
|
2.41.23
|
2 | Nirvana |
2.28.55
|
33.45
|
3.02.40
|
3 | S33 Glory |
2.33.42
|
43.53
|
3.17.35
|
Spidsgattere
Plac. | Båd |
Sejltid
|
Respit
|
Ber. tid
|
1 | Ex 38 Skjald |
2.01.30
|
28.30
|
2.30.11
|
2 | A45 Ursa |
2.04.39
|
31.30
|
2.36.09
|
3 | K25 S27 Abelone |
2.23.40
|
27.45
|
2.51.25
|
4 | S38 D1 Bel Ami |
2.26.09
|
30.00
|
2.56.09
|
5 | S45 Bombus |
2.26.13
|
32.15
|
2.58.28
|
6 | Ö S10 Ebana |
2.35.01
|
26.15
|
3.01.16
|
Folkebåde
Plac. | Båd |
Sejltid
|
Respit
|
Ber. tid
|
1 | F D136 Diana |
2.29.19
|
21.33
|
2.50.52
|
2 | A14 Mumi |
2.32.55
|
21.33
|
2.54.28
|
Små både
Plac. | Båd |
Sejltid
|
Respit
|
Ber. tid
|
1 | DEN37 Bergliot |
2.49.55
|
10,30
|
3.00.25
|